Ugens gang hos Ma Petite France

Vi har efterhånden givet alle ugens dage nye – og meget mere festlige – navne.

Ugen starter med Sjat-tirsdag, hvor du kan vælge mellem alle de åbne vine. Prisen er 50,-/glas og vi bliver ved, så længe sjatter haves.

Oste-onsdag står i de gode osteretters navn. I løbet af efteråret kan du møde bagt brie med noget sødt, smeltende varm Mont d’Or med et skvæt Sylvaner og måske Raclette med alt hvad dertil hører. Prisen er 350,- inkl. et glas vin, der passer til osten.

Torsdagen er blevet døbt Boble-torsdag, selvfølgelig. Det er næsten weekend, og det skåler vi på i bobler. Hele dagen sparer du 20,- på et glas bobler (det bliver til hele 80,-/flaske).

Fredag taler for sig selv! 

Lørdag har ikke fået et nyt navn, men der er kommet endnu en god grund til at besøge os. Tapas og vin ad libitum i 2 timer for kun 395,-/person og du kan frit vælge starttidspunkt mellem kl 18 og 20.

Når du har valgt lige præcis den dag, du har lyst til at besøge os, kan du booke bord her på siden.